Skip to main content
Massage i Helsingør - rug Massage i Helsingør

Massage på kysten – nær Helsingør

Jeg har åbnet min klinik i Snekkersten, helt præcist ved Snekkersten togstation.

Der er rigtigt gode adgangsforhold og parkering lige ved adressen, så om du kommer på cykel, i bil eller bus/tog bliver det ikke nemmere.

I klinikken beskæftiger jeg mig med forskellige former for massage, så massagen matcher, det behov der er hos den enkelte.

Sports Massage 

Sportsmassage er en dybdegående massage som er særdeles effektiv til forebyggelse og behandling af muskelskader, sportsskader og andre skader relateret til fysisk aktiviteter.

Ved en sportsmassage bliver du masseret i dybden hvilket vil sige at jeg tager godt fat og gør brug af fysiske styrke. Du kan forvente en grundig massage som er tilpasset dit behov og evt. skade, jeg gør brug af flere forskellige teknikker og som du kan mærke både under og efter behandlingen.

Sportsmassage virker forebyggende da den bidrager positivt til din form og sundhed med fysisk og psykisk velvære samt hurtigere restitution efter træning.

Sportsmassage øger din smidighed, blodgennemstrømning og kroppens evne til at udskille affaldsstoffer samt de mælkesyrer som kan ophobe sig i kroppen ved hård træning.

Hvis skaden allerede er sket kan hurtig og professionel behandling med massage mindske smerter og i de fleste tilfælde afkorte et evt. genoptræningsforløb.

Ved hård træning eller motion sker det desværre ofte, at vi overbelaster kroppen så det forårsager smerter og skader på muskler og led. Jeg anbefaler derfor altid sportsmassage til forebyggelse og behandling af skader der relateres til sport og motion.

Du kan selvfølgelig også have gavn af sportsmassage selvom du ikke dyrker sport eller har skader som følge af sport. Sportsmassage er især også effektiv til forebyggelse og behandling af f.eks. spændingshovedpine, museskader, smerter i ryg, nakke, lænd og andre gener som kan opstå ved stillesiddende arbejde.

Fysiurgisk massage

Perfekt til dig, hvis: Du har meget spændte muskler eller skader, som du gerne vil hjælpes af med. Massagen kan ofte mærkes i dagene efter. Er du meget spændt, arbejder jeg nemlig dybt med musklerne.

Denne form for massage er, hvad mange vil betegne som “klassisk massage”. Her er der fokus på, at få ømme og skadede muskler og led tilbage til normal tilstand. Dette gøres ved en dybdemassage, hvor jeg tager godt fat og virkelig ælter dig igennem.  

Wellness Massage

Wellness massage kan bidrage til mere ro i krop og sind. Med lange blide strøg øges blodcirkulationen og giver større velvære. Her vil der være fokus på, at få dig ned i gear så du kan nyde en behandling med dig i centrum.

Med en Wellness massage kommer du helt ned i gear og mærker dig selv hele vejen igennem.

 

Hovedbundsmassage

Perfekt til dig, hvis: Du lider af kraftige hovedpiner, som ikke kan afhjælpes med hvile eller smertestillende medicin. Hovedbundsmassagen er særligt velegnet til dig med spændingshovedpine, da smerter ikke kun sidder omkring panden, men ofte påvirker alle ansigtets muskler.

Der er særligt fokus på at få løsnet op for ømme muskler i ansigtet og omkring kraniet under en hovedbundsmassage. Massøren bruger olie under massagen, hvilket får dine muskler til at slappe af og gør dem nemmere at arbejde med – og dit hår fedtet. Hovedbundsmassage er et godt middel mod hovedpiner, da der bliver fokuseret på at løsne spændinger i stedet for bare at lindre, som normale hovedpinepiller gør. Når du skal vaske olien ud af håret, så start med at komme shampoo i håret uden vand, skum op, og skyl først til sidst med vand. Bookes som 30 min. fysiurgisk massage.

 

Ansigtsmassage

Spændinger i ansigtet opstår typisk på grund af fysiske og psykiske faktorer og nogen gange i kombinationen af disse. Det kan blandt andet sætte sig som hovedpine.  Nogle af de almindelige årsager er:

  • Forkert eller besværet korpsholdning; Sidder du tit med bøjet nakke ind over tasaeturet eller med telefonen i hånden, kan det skabe spændinger i skuldre og nakke, som trækker op i hals og videre til kæberne.
  • Mange skærer tænder eller bider tænderne sammen, især om natten, hvilket belaster kæbemusklerne og kan give smerter i ansigtet.
  • Stress og angst; når vi er stressede, bekymrede eller bange, spænder vi ofte ubevist i kæben, panden og musklerne omkring øjnene, hvilket kan føre til ømhed og hovedpine.

 

Graviditetsmassage

Graviditetsmassage er en blid og afstressende massageform, der er specielt tilpasset gravide kvinder. Formålet er at lindre fysiske og mentale spændinger og reducere ubehag som rygsmerter, hævede ben og muskelspændinger, der ofte opstår under graviditeten.

Hos mig tilbydes du, at ligge på min specialdesignet pude, hvor der både er plads til mave og barm. Der er også mulighed for at ligge på siden med støtte fra puder og tæppe. Massagen foregår med blide og rolige strøg og altid med udgangspunkt i dine forventninger og behov, så du kan føle dig tryg hele vejen.

Graviditetsmassage kan også fremme afslapning, forbedre søvnkvaliteten og reducere stressniveauet, hvilket er gavnligt for både mor og barn. Det anbefales dog at konsultere en fagperson inden behandlingen, hvis man har en kompliceret graviditet.